Du er her
Ny Toyota Yaris

Yaris har fået vokseværk.
Faktisk måler den nye Yaris 10 centimeter ekstra i længden og 3 centimeter i bredden. Til sammen giver det en af de mest rummelige kabiner i den næstmindste bilklasse. Bagagerummet nyder også godt af vokseværket. Der er således nu plads til hele 286 liter, og hvis man lægger bagsæderne ned, tredobles rummeligheden næsten til 768 liter.
Høj kvalitet
Udover et dristigere og mere dynamisk og elegant ydre design emmer kabinen også af høj kvalitet med de bedste materialer og en intuitiv indretning. Det lækre soft-touch instrumentpanel er i samme klasse, som det man ser i større og væsentligt dyrere biler, og det digitale speedometer centreret i midten af kabinen er afløst af et rundt, placeret direkte foran føreren.
Det åbner op for Toyotas nyeste skud på multimedie-stammen – Toyota Touch – der er en indbygget 6,1 tommer stor trykfølsom skærm. Her kan man bl.a. styre radio, cd eller musikken fra sin iPod, ligesom også bilens kørecomputer viser informationer om brændstofforbrug og gennemsnitsfart på den store skærm. Bakkamera er en ekstra særlig finesse ved Toyota Touch.
Motormæssigt fortsætter den nye Yaris, hvor forgængeren slap – dog med tre både mere effektive og mere brændstofbesparende motorvarianter. Den nye Yaris fås med tre effektive og brændstofbesparende motorer: 1.0 benzin, 1.3 benzin og 1.4 diesel, som kører hhv. 21, 19,6 og 25,6 km/l.
Standardmodellen T1 kommer desuden med både elruder, elsidespejle med varme, fjernbetjent centrallås, sædevarme, teleskoprat, højdejusterbart førersæde, 6 højttalere og meget andet. Vælger man den lidt højere udstyrede T2-model, får man derudover også bl.a. læderrat, lædergearknop og kromdekoration både for og bag.
Sikkerheden er helt i top.
Den nuværende model scorede de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s krævende sikkerhedstest og opfylder dermed de allerstrengeste krav til sikkerheden i en ny bil.

