Få overblik med Toyotas kundeportal

Toyota har lavet en nye kundeportal, så du nemt kan få overblik over dine aftaler hos Toyota Financial Services. I den nye kundeportal kan du bl.a. få oplyst din aktuelle restgæld på dit billån eller oplysninger vedr din privatleasingaftale. 

Toyota har gjort det nemt for dig, at få et overblik over dine aftaler og svar på de mest generelle spørgsmål i deres nye kundeportal. Når du logger ind på kundeportalen, kan du f.eks få oplyst din aktuelle restgæld, så du hele tiden ved præcis hvor meget du skylder i din bil. Du kan også få besvaret generelle spørgsmål hvis du f.eks. ønsker at forlænge din leasingaftale eller har brug for flere kilometer.

Generelle spørgsmål vedrørende privatleasing

Jeg har brug for flere kilometer i min leasingaftale - hvad gør jeg?
Send en mail til bilsupport@minaftale.dk med oplysninger om det antal kilometer, du ønsker at tilkøbe samt oplysning om aktuel kilometerstand på bilen. Så modtager du et tilbud fra Toyota.

Kan jeg forlænge min leasingaftale?
Det kan være en mulighed. Send en mail til bilsupport@minaftale.dk med oplysninger om, hvor mange måneder, du ønsker at forlænge aftalen med og et billede af den nuværende kilometerstand på bilen. Så kontakter vi dig for dialog om mulighederne.

Kan jeg lave en afdragsordning på betaling af skader eller overkørte kilometer?
Det kan være en mulighed. Kontakt os på telefon 89 89 40 26 eller send en mail til info@minaftale.dk Der står 'forholdsmæssig leasingydelse' på min første faktura - hvad betyder det? Forholdsmæssig leasingydelse dækker over den periode fra dagen, hvor bilen er indregistreret til dig, og til den dag, du skal betale den første ydelse.

Kan jeg få en kopi af min privatleasingaftale?
Da privatleasingaftalen blev indgået, fik du en kopi af aftalen. Er den blevet væk, kan du få tilsendt en ny. Det koster et gebyr på 375 kr. Ønsker du en kopi, kan du kontakte Toyota på telefon 89 89 40 26 eller sende en mail til info@minaftale.dk. Har du underskrevet privatleasingaftalen digitalt, kan du finde den i din e-boks.

Hvornår kan jeg opsige min privatleasingaftale?
Efter 11 måneder kan du med 1 måneds varsel komme ud af din privatleasingaftale. Dvs. efter samlet 12 måneder kan du returnere bilen og afslutte aftalen.

Hvordan opsiger jeg min privatleasingaftale?
Send en mail til retur@minaftale.dk, så kontakter vi dig om det videre forløb.

Generelle spørgsmål vedrørende finansiering og billån:

Kan jeg få en kopi af min aftale?
Da låneaftalen blev indgået, fik du en kopi af aftalen. Er den blevet væk, kan du få tilsendt en ny. Det koster et gebyr på 300 kr. Ønsker du en kopi, kan du kontakte os på telefon 89 89 40 26 eller sende en mail til info@minaftale.dk Har du underskrevet aftalen digitalt, kan du finde den i din e-boks.

Mangler jeg at betale en regning?
Log ind på www.minaftale.dk/toyota, hvor du kan se din status, følg vejledningen ved første log-in.

Hvorfor skal jeg betale et gebyr for aflysning af sikkerhed?
Når der etableres et billån, så tinglyses der ejendomsforbehold (sikkerhed) i bilen i Bilbogen. Når billånet efterfølgende indfries, så opkræves et gebyr for at aflyse denne sikkerhed. Gebyret er aftalt ved etableringen af billånet og fremgår af gebyroversigten samt i beregningen af ÅOP.

Kan en anden overtage mit lån?
Kontakt os på telefon 89 89 40 26 eller info@minaftale.dk og hør om mulighederne.

Hvad er min restgæld?
Log ind på www.minaftale.dk/toyota, hvor du kan finde oplysningerne om restgæld.

Kan jeg få en kopi af min betalingsplan?
Hvis du ønsker en betalingsplan kan du kontakte os på telefon 89 89 40 26 eller sende en mail til info@minaftale.dk.