Pressemeddelelse

Toyotas helt store fokus har i flere år været hybridbiler. Dette fokus fortsætter i mange år ud i fremtiden. Men både batteridrevne elbiler og forureningsfrie brintbiler vil med tiden fylde mere og mere i modelprogrammet hos den japanske mobilitetsgigant og skal være med til at løse Toyotas mål om ingen udledning af CO2 i 2050. Toyota sætter nu for første gang modelnavne på sine første batteridrevne elbiler til det europæiske marked.

Befolkningerne i Danmark og flere steder i resten af verden bekymrer sig mere og mere om klimaforandringer og om luftkvaliteten i byerne. Og med god grund. Samtidig barsler flere europæiske byer med nye lav-emissions regler for både personbiler og varebiler. Det stigende klimafokus betyder, at erhvervslivets krav til og efterspørgsel på lav-emissions varebiler vokser tilsvarende.

For at imødekomme erhvervslivets stigende efterspørgsel på miljørigtige varebiler introducerer Toyota allerede fra næste år i samarbejde med den franske PSA-koncern derfor sin første batteridrevne elbil i Europa. Det drejer sig om en ren elektrisk udgave af varebilen Toyota PROACE, der på trods af en stor batteripakke får samme rummelighed som udgaven med brændstofmotor. Lasteevnen bliver dog 200 kg mindre.

http://presse.toyota.dk/home?item=834

Denne side benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere her

OK